Ansigt til ansigt med den romerske verden

Onsdag d.27. februar kl.18.00

Dato

10.04.2019

Start

18:00

Varighed

7 gange

Sted

Esbjerg Hovedbibliotek

Holdnummer

2019-27

Foredragsholder

Niels Bargfeldt

En foredragsrække over syv onsdage v/Niels Bargfeldt, klassisk arkæolog, ph.d.

Holdnummer: 2019-27
Sted: Esbjerg Bibliotek, Nørregade 19, Esbjerg
Pris: 450,- kr. - eller 80 kr. pr. gang - eller adgang med Fordelskort - Fordelskortet giver adgang til flere af vores kurser og koster 750 kr. Det kan bestilles på mail til fusydvest@sdu.dk. Ved brug af fordelskort tastes din personlige kode i feltet medlemskode.

Med udgangspunkt i enkeltpersoner kendt fra litterære kilder og fra antikke
indskrifter udforsker forelæsningsrækken aspekter af og steder i Romerriget.
Gennem syv virkelige personer, kendte som ukendte, vækkes Romerriget til live i
århundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse. De syv personer repræsenterer
vidt forskellige dele af samfundet og stammer fra vidt forskellige lokaliteter. De er
alt fra en tidligere dronning af Ægypten til en arkivar på Capitol i Rom. Tilsammen
belyser de aspekter som storpolitik, legionerne, mode, naturkatastrofer, uddannelse,
kommunikation og slaveri. Forelæsningsrækken giver også en introduktion til egne
og specifikke steder som eksempelvis Efesos (Tyrkiet), Budapest (Ungarn), Mainz
(Tyskland), Hadrians mur (England), Las Medulas (Spanien) og Rom (Italien).

Tilmeldingsfrist: 17. februar

27. februar kl. 18.00: Arsinoe IV (1. årh. f.v.t.)
Dronningens fald. Dronning af Ægypten, søster til Kleopatra, landflygtig, mordoffer.
Steder: Alexandria (Ægypten), Rom (Italien), Efesos (Tyrkiet).
Temaer: Storpolitik, ambition, intriger, mord.

06. marts kl. 18.00: Marcus Caelius (2. årh. e.v.t.). De tabte ørne
Befalingsmand i legionerne, rituelt offer?
Steder: Rhinen, Xanten, Kalkriese (Tyskland).
Temaer: Erobring, nederlag, hævn, den romerske hær.

13. marts kl. 18.00: Menimane (1. årh. e.v.t.). Indflydelsesrige Matrone
Kvinde fra treveristammen, handelsmands hustru.
Steder: Mainz, Trier (Tyskland).
Temaer: Begravelse, stammetraditioner, ny mode, handel.

20. marts kl. 18.00: Plinius den Ældre (1. årh. e.v.t.).
Planlagt og uforudset ødelæggelse
Aristokrat, (natur)historiker, militærleder.
Steder: Napolibugten (Italien), Las Medulas (Spanien).
Temaer: Vesuvs udbrud, minedrift, aristokratiske dyder, flåden.

27. marts kl. 18.00: Lucius Septimius Fuscus (1.-2. årh. e.v.t.).
Evighedens student
Studerende, søn af borgmester.
Steder: Budapest, Tüskevár (Ungarn).
Temaer: Uddannelse, karriereveje, ungdommen, tab.

03. april kl. 18.00: Claudia Severa (1. årh. e.v.t.).
Fødselsdag på Hadrians mur
Militærkommandants hustru, festarrangør.
Steder: Hadrians mur (England).
Temaer: Livet på grænsen, kommunikation, personlige relationer.

10. april kl. 18.00: M. Ulpius Patiens Victorianus (2. årh. e.v.t).
Den standhaftige arkivar
Kejserlig frigiven, arkivar på matrikelkontoret i Rom.
Sted: Rom (Italien)
Temaer: Frigivne, slaver, kejserfamilien, administrationen af Romerriget.

Tilmelding til Ansigt til ansigt med den romerske verden

Betallingsvindue åbner ved tilmelding


Folkeuniversitetets nyhedsbrev

Modtag de seneste opdateringer og nyheder