Handelsbetingelser for Sydvestjysk Folkeuniversitet

Virksomhedsoplysninger
Sydvestjysk Folkeuniversitet
Niels Bohrs Vej 9
6700 Esbjerg
CVR nummer: 26567394
Telefon: 6550 4103
Mail: fusydvest@sdu.dk
Hjemmeside: www.fusydvest.dk

Betaling
Sydvestjysk Folkeuniversitet modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard, Maestro, samt MobilePay. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms.

I enkelte tilfælde kan man betale ved indgangen – dette vil være noteret ved tilmelding til det enkelte foredrag. Grundet Covid19 tager vi kun imod MobilePay ved indgangen.

Tilmeldingsfrist
Forhåndstilmelding er en vigtig forudsætning for, at Sydvestjysk Folkeuniversitet kan vurdere, om et hold kan gennemføres. Det er derfor ofte vigtigt, at du tilmelder dig senest 10 dage før afholdelsen også til arrangementer med fri entre samt til vores åbningsforelæsning – dette gælder også deltagere med Fordelskort.

Levering – Kvittering og billet
Efter din tilmelding vil Sydvestjysk Folkeuniversitet sende dig en mail med din kvittering og din billet. Det er vigtigt, at billetten medbringes til foredraget – enten som print, på din telefon eller på din tablet. Billetten skal fremvises til foredraget.

Afmelding og refusion
Hvis du bliver forhindret i at deltage eller du fortryder din tilmelding, så kan du få det indbetalte beløb refunderet, fratrukket 120,00 kr. i ekspeditionsgebyr. Afmelding skal ske senest 14 dage før holdstart. Ved afmelding senere end 14 dage før foredraget refunderes deltagergebyret ikke. Der er bindende tilmelding til ture og rejser, så ved afmelding til disse refunderes deltagergebyret ikke.

Afmelding skal ske til Sydvestjysk Folkeuniversitet på mail fusydvest@sdu.dk eller på telefon 65504103 – telefontiden er hverdage mellem 10.00 og 13.00.

Hvis der er aftalt refusion, bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Reklamation
I tilfælde af fejl på varen skal du inden for rimelig tid efter at have opdaget en sådan fejl skriftligt informere Sydvestjysk Folkeuniversitet om fejlen. Sydvestjysk Folkeuniversitet vil derefter give dig oplysninger om, hvordan du skal forholde dig. Reglerne vedrørende reklamation er fastsat i købeloven.

Ændringer
Sydvestjysk Folkeuniversitet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion af deltagergebyret.
Du vil blive informeret om vigtige ændringer per mail. Ændringer vil også fremgå af www.fusydvest.dk.

Aflysninger
Sydvestjysk Folkeuniversitet kan i visse tilfælde vurdere, at et arrangement ikke kan gennemføres, grundet for få tilmeldinger eller andre praktiske foranstaltninger. Når et arrangement aflyses, vil alle tilmeldte deltagere modtage denne information på mail eller telefon. Efterfølgende vil de tilmeldte blive bedt om at sende deres bankoplysninger, så de kan modtage refusion for deres deltagergebyr.

Kontakt
Har du spørgsmål, kan du kontakte Sydvestjysk Folkeuniversitet på mail fusydvest@sdu.dk eller på telefon 65504103 – telefontiden er hverdage mellem 10.00 og 13.00.

Håndtering af kundeoplysninger
De personlige oplysninger, som du afgiver til Sydvestjysk Folkeuniversitet i forbindelse med tilmelding videregives ikke til tredjepart og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Alle oplysninger, som du afgiver, opbevares forsvarligt.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en tjenesteydelse købt hos Sydvestjysk Folkeuniversitet kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail fusydvest@sdu.dk