Forelæsningsrække: Den fantastiske hjerne

Dato

26.08.2021

Start

18:00

Varighed

3 gange

Sted

Rundetårn E-4100R UCSYD

Holdnummer

2020-30

Foredragsholder

Se nye datoer for hver forelæsning herunder. 

Pris: Hele forelæsningsrækken 250,- kr. eller pris pr. gang: 110,- kr. 

Pris studerende: Hele foredragsrækken: 125,- kr. eller pris pr. gang: 100,- kr. 

Holdnummer hele forelæsningsrækken: 2020-30


Hjernen og læring 

Ny tid: Torsdag d.26. august kl.18.00 - 19.45

Sted: Det foregår på UC SYD's campus på Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø i auditoriet Rundetårn.

Holdnummer: 2020-31

Forelæser: Ole Lauridsen, lektor i undervisning og læring, Aarhus Universitet

Ingen er i tvivl om, at læring sker i – og med – hjernen, men hvad ved vi egentlig om det, der går for sig i hjernekisten? Gennem de seneste 20-30 år er vores viden på området vokset voldsomt i et samspil mellem pædagogik, psykologi og neurovidenskab. Vi har nu en mere konkret viden om helt basale hjerneprocesser i læringen, og den viden kan udnyttes både når man selv skal undervise/formidle/lede, og når man selv skal lære.

Forelæsningen giver først en introduktion til hjernens anatomi og går dernæst i dybden med hvordan hjernen lærer. Endelig introduceres den forskningsbaserede APL-model der samler en række forhold af betydning for læringen, og ud fra den gives der en række strategier som den enkelte kan bruge i sin læringshverdag – vi lærer nemlig konstant.


Hjernen og stress 

Ny tid: Torsdag d. 2. september kl.18.00 - 19.45

Sted: Det foregår på UC SYD's campus på Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø i auditoriet Rundetårn.

Holdnummer: 2020-32

Forelæser: Saga Steinmann Madsen, ph.d. fellow, Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Syddansk Universitet

Vores hjerner er vores virkelighed – hver især og som samfund – og lige så fantastisk som hjernen er, lige så graverende er det, når der opstår problemer. Stress med følgesygdomme udgør nu den største sundhedsbyrde i Danmark og er en bombe under vores moderne samfund, hvor Brain Power er vores vigtigste ressource.

For at forstå hvad stress er og hvad det gør ved os, vores hjerner og vores omgivelser, stifter vi på denne aften bekendtskab med, hvordan hjerner egentlig fungerer, og hvad det betyder for vores hverdag. Det bliver en tur fra molekyle til menneske og med indblik i de teknologier, som vi i moderne hjerneforskning bruger til at kigge ind i hjernen.

Hvad bringer fremtiden så? Mange af os kender de typiske symptomer på stress – enten fra os selv eller fra mennesker omkring os: Søvnproblemer, hjertebanken, hovedpine eller andre fysiske signaler. Men man er i højere grad også begyndt at anerkende, at stress ofte også medfører humørsvingninger, manglende motivation, svigtende hukommelse og manglende evne til at udføre opgaver. Det er præcis de funktioner, vi er allermest afhængige af i det moderne samfund og vi skal blive klogere på, hvordan stress påvirker hjernen, og der med blive bedre til at forebygge og behandle stress, både terapeutisk og medicinsk.


Hjernen og søvn 

Ny tid: Torsdag d. 9. september kl.18.00 - 19.45 

Sted: Det foregår på UC SYD's campus på Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø i auditoriet Rundetårn.

Holdnummer: 2020-34

Forelæser: Poul Jørgen Jennum, klinisk professor i neurofysiologi og overlæge, Glostrup Hospital og Københavns Universitet

Tilmelding til Forelæsningsrække: Den fantastiske hjerne

Betallingsvindue åbner ved tilmelding


Folkeuniversitetets nyhedsbrev

Modtag de seneste opdateringer og nyheder